Fodbold nyheder

Milan håber på Zlatan-forlængelse

Af Henrik Varbøl Andersen

Det italienske storhold topper Serie A lige nu, og det skyldtes ikke mindst verdensklasse fra deres svenske superstjerne.

Article image

Alder er ingen hindring for verdensstjernen Zlatan Ibrahimovic, og det syntes hans nuværende klub AC Milan heller ikke. Ifølge Football-Italia vil Serie A-klubben gerne forlænge den nuværende kontrakt med den 39-årige svensker, så den løber frem til sommeren 2022.

Svenskerens agent Mina Raiola er allerede i forhandlinger med Milan bekræftede Paolo Maldini før lokalbraget mod Inter. En kamp hvor Zlatan endnu engang stjal overskrifterne med sine to scoringer i 2-1 sejren. En forlængelse med svenskeren håber Milan-ledelsen vil forøge chancerne for at forlænge med endnu en af truppens helt store profiler.

Målmand Gianluigi Donnarumma har kontraktudløb efter sæsonen, men Milan arbejder nu på at han også fristes af en forlængelse. Ifølge Calciomercato vil en forlængelse med Zlatan måske overbevise Donnarumma om, at han skal blive ved Serie A-topholdet.

I aften er de nok begge at finde på banen når AC Milan ude møder skotske Celtic i Europa League.

Mere om Milan

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik