Fodbold nyheder

Agger er ikke fan:
Det er ødelæggende

Af Mike Hjulmand

Daniel Agger er bestemt ikke fan af VAR og mener det er ødelæggende for fodbolden.

Article image

Det store Brøndby og Liverpool-ikon Daniel Agger er bestemt ikke tilfreds med VARs indtog i fodbolden, men den tidligere danske landsholdsanfører er dog mere fan af den måde VAR fungerer på i Danmark kontra i England

- Jeg synes det ødelægger fodbolden. Jeg kan godt se, at det bidrager med at de helt store fejl bliver fjernet, men at regne i millimeteren på offside og gå ned i de helt små kendelser, der synes jeg det ødelægger for meget og det er jeg glad for, at jeg ikke er en del af. Det giver ingen mening at skulle vente 4-5 minutter på en kendelse, men derimod har Danmark faktisk ramt den okay, hvor det kun er de store fejl skal rettes, lyder det fra Daniel Agger i et interview med TV3SPORT.

Daniel Aggers tidligere klub Liverpool, blev hårdt ramt af VAR i weekendens Merseyside derby, hvor Liverpool følte sig snydt af et manglende rødt kort til Evertons keeper, Jordan Pickford, og i kampens slutning, hvor Jordan Hendersons scoring til 3-2 blev annulleret på en marginal offside.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik