Tidligere City-talent udlejes til Stoke
Ralph Hasenhüttl har ikke fundet plads til Angus Gunn i sin spillertrup for denne sæson.
Angus Gunn skiftede tilbage i 2018 fra Manchester City til Southampton for den nette sum af 110 millioner kroner. Siden da er det dog kun gået den forkerte vej for den 24-årige målmand, der ikke længere er førstevalget mellem stængerne på den engelske sydkyst.
Derfor har Southampton valgt at indgå en aftale med Stoke City, der i den resterende del af sæsonen får fornøjelsen af Gunn på et lejeophold. "Saints" bekræfter Gunns skifte til Stoke på klubbens hjemmeside.
Gunn blev i sine ungdomsår i Manchester City betragtet som et af Englands største målmandstalenter. Han har da også tidligere i karrieren fået 12 kampe for det engelske U21-landshold.