LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Ung franskmand til at løse Uniteds defensive problemer?

Sevillas 21-årige Jules Kounde var i det nyligt overståede transfervindue meldt tæt på et skifte til Manchester City, men det blev ikke en realitet, og nu skulle bysbørnene fra den røde del af Manchester være klar til at hente midterforsvaren.
Kun ny-oprykkede West Bromwich har i denne Premier League-sæson lukket flere mål ind end Manchester United, og det har vist sig, at Harry Maguire ikke var den afgørende løsning på Uniteds defensive problemer. Mange fans har nemlig advokeret for, at klubben burde hente en makker ind til Maguire, og det kan være, at det bliver en realitet i det kommende januar-vindue.

Ifølge mediet ESPN skulle United nemlig stå klar, til at betale en stor sum for Sevillas bare 21-årige Jules Kounde, der i sidste sæson imponerede stort, og bragte ham på radaren i storklubber som Real Madrid og Manchester City. Prisen på franskmanden skulle lyde på op imod 521 mio. kroner, og dem skulle United angiveligt overveje at betale for den franske u-21-landsholdsspiller.

Franskmanden har i sin toårige periode i Sevilla spillet 43 kampe, og bl.a. været med til at hente en Europa League-titel hjem til klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder