Fodbold nyheder

Chelsea-spillere overvejer fremtid i klubben

Af Simon Lindgren

Både Antonio Rüdiger og Callum Hudson-Odoi går en hård tid i møde i Chelsea, fordi konkurrencen på deres positioner er blevet meget hård.

Article image
Ritzau-Scanpix

Chelsea har været et af de Premier League-hold, der har handlet allermest i indeværende transfervindue. Klubben har hentet flere profiler til startopstillingen i et forsøg på at styrke holdet. Det har dog fået to spillere til at overveje deres fremtid i klubben.

Forsvarsspilleren Antonio Rüdiger har ikke fået spilletid i de to første kampe i Premier League. Tyskeren var sågar slet ikke udtaget til truppen i weekendens nederlag til Liverpool. London-klubben har også hentet Thiago Silva, som snart er klar til at spille, hvilket kan gøre det mere problematisk for Rüdiger at få spilletid. Ifølge Sky Sports vil Rüdiger gerne spille fast for at have muligheden for at komme med i Tysklands EM-trup til næste sommer. Derfor kunne det tyde på at den tyske midtstopper vil søge nye græsgange.

Også den unge englænder Callum Hudson-Odoi overvejer situationen, eftersom klubben har hentet flere spillere, der kan spille samme position som ham. Blandt andre Kai Havertz og Hakim Ziyech. Allerede sidste år var Hudson-Odoi på vej væk grundet manglende spilletid. Her spøgte Bayern München i kulissen, men englænderen skrev i stedet under på en ny fem-årig kontrakt med Chelsea. Den unge tekniker vil dog også helt blive i klubben nu. Ifølge mediet The Guardian har Chelsea-manager Frank Lampard opfordret den 19-årige kantspiller til at arbejde hårdere til træning.

Frank Lampard fortæller dog i The Guardian, at Callum Hudson-Odoi får chancen i onsdagens Carabao Cup-kamp, da han er den eneste naturlige kantspiller, der ikke er skadet. Christian Pulisic og Hakim Ziyech sidder nemlig begge ude med skader.

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik