LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Konkurrence til Kepa: Chelsea tæt på at hente ny målmand

Udskældte Kepa Arrizabalaga får sandsynligvis snart ny konkurrence i Chelsea-buret.
Chelsea er tæt på at hente den senegalesiske målmand Edouard Mendy fra Rennes. Den 28-årige målmand har været i den franske klub siden sidste sommer, og han fik 24 kampe i Ligue 1 sidste sæson.

- Aftalen med Chelsea er næsten i hus. Der mangler kun formaliteter. Handlen kan gå igennem indenfor de kommende timer, siger Mendys agent, ifølge den anerkendte journalist Fabrizio Romano, til Extra Time.

Det er angiveligt den tidligere topmålmand Petr Cech, som har anbefalet Chelsea at købe Edouard Mendy. Petr Cech er i dag ansat i Chelsea.

Prisen på den 28-årige målmand skulle endnu være ukendt, men det forlyder, at Marina Granovskaia, som har en direktør-post i Chelsea, har forhandlet prisen ned, så den ligger under 244 millioner kroner, som ellers var Rennes' oprindelige krav.

Chelsea har allerede været særdeles aktive i sommerens transfervindue. Store navne som Kai Havertz, Timo Werner, Thiago Silva og Ben Chilwell er allerede blevet hentet til klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder