Fodbold nyheder

Messi har truffet sit valg

Af Henrik Varbøl Andersen

Den argentinske-troldmand har angiveligt forhandlet sine personlige vilkår på plads med en ny klub.

Article image
Ritzau-Scanpix

The Hard Tackle skriver, at Lionel Messi vil genforenes med sin tidligere træner Pep Guardiola. Han har allerede fået forhandlet sine personlige vilkår på plads med Manchester City melder mediet, som har deres historie fra Express.

Argentineren har været sat i forbindelse med en række klubber siden han meldte ud, at han vil væk fra Barcelona. Ifølge franske L´Equipe har Messis far meddelt Paris Saint-Germain, at sønnen ønsker et skifte til det engelske, og derfor er han ikke længere aktuel for den franske klub.

Den argentinske-journalist Veronica Brunati har på twitter udsendt et tweet, hvor hun skriver:

- City og Messi har allerede aftalt tallene.

Der gættes allerede på, at Messi og Manchester-klubben også har en strategi for hvordan handlen skal finansieres, for at skiftet kan blive en realitet. Messi er i gang med sine advokater at finde en løsning med Barcelona. Argentineren mener, at han kan forlade klubben gratis denne sommer, men den klausul mener klubben er udløbet.

The Hard Tackle skriver dog også, at Manchester City er lidt tilbageholden, hvis de skal betale en stor transfer-sum til Barcelona. De er bange for, at de igen vil havne i søgelyset hos UEFA på grund af Financial Fair Play.

Der vil utvivlsomt de næste dage fortsætte en masse gætterier og rygter om, hvor Messi skal hen, hvis han forlader Barcelona.

Mere om Lionel Messi

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik