Officielt: Kasper Fisker har skrevet under med ny klub
Lørdag er dagen, hvor fremtiden for Kasper Fisker officielt er kommet på plads.
Det er NordicBet Liga-klubben Fremad Amager, som lørdag har præsenteret Kasper Fisker som ny spiller i klubben. Det er den sjællandske klub, som har lagt en video op på Twitter, hvor den tidligere Brøndby-spiller får overrakt sin nye spillertrøje. Det skete umiddelbart før kampstart, da Fremad Amager tog imod HB Køge i en træningskamp.
Midtbanespilleren, som man må formode bliver en profil i landets næstbedste række, har fået spillertrøje nummer 16. Det vides endnu ikke, hvor lang en kontrakt Kasper Fisker har fået.
Det er ikke den første forstærkning for Fremad Amager denne sommer. Klubben har allerede hentet flere interessante navne. Maxime Soulas fra Jong PSV, Markus Mlynikowski fra Næstved og Mario Mladenovski fra Vardar er allerede blevet præsenteret i klubben, som endte på en overraskende fjerdeplads i sidste sæsons NordicBet Liga.