LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Eckford-Olsen

Officielt: United-spiller ryger til Werder Bremen

Som Indkast skrev tidligere, har den unge hollænder Tahith Chong snakket med Werder Bremen om et skifte. Nu er det officielt, at den unge spiller har fundet en ny klub i det Nordtyske.
Tahith Chong har ifølge flere medier været på vej væk i et stykke tid. Den 20-årige hollænder nåede som kantspiller aldrig at slå sig fast som førsteholds-spiller i Manchester United. I løbet af denne sæson blev det til 16 kampe for det unge talent.

I håb om spilletid har spilleren og hans agent nu rettet blikket ud mod nye ligaer og klubber. Det kom der en kontrakt i Nordtyskland ud af. Traditionsklubben Werder Bremen har ifølge tabellen haft en kritisk sæson, og med stjernen Milot Rashica rygtet væk fra klubben har de brug for offensive kvaliteter for at overleve den kommende sæson.

Manchester United sender derfor 20-årige Tahith Chong til Werder Bremen på en et-årig lejeaftale. Tahith Chong er allerede blevet tildelt nummer 22 i hans nye klub.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder