Rio Ferdinand: Køb nogle til defensiven
Den engelske fodboldekspert Rio Ferdinand råder Frank Lampard til at købe ind til defensiven.
Chelsea har allerede hentet Hakim Ziyech og Timo Werner, og meldes meget interesseret i spillere som Kai Haverts og Said Benrahma. Alle sammen spillere på den sidste tredjedel af banen og står det til Rio Ferdinand, så skal de til at kigge efter forstærkninger i den anden ende, udtalte han til BT Sport.
- De spillere som de har fået ind, er spillere, der kan spille og kender niveauet ved Champions League-fodbold. Jeg synes, at det er nogle opgraderinger på nogle af de spillere de i forvejen havde, sagde Ferdinand til BT Sport.
- Det tilføjer uden tvivl konkurrence, men jeg synes, han skal til at kigge i den anden ende af banen, da det er et område, hvor hvis du vil vinde ting, store trofæer, og det vil Frank, så skal det være iorden.
”The Blues” har også været meldt interesseret i diverse keepere og forsvarsspillere, men intet konkret lader til at have været fremme endnu. Defensiven er et område, hvor Chelsea har haft problemer med i den foregående sæson, hvor de lukkede 54 mål ind i Premier League. Til sammenligning lukkede Arsenal 48 mål ind.
Det er i hvert fald et sted, hvor Ferdinand mener, at de er nødt til at investere, for at kunne kæmpe med om Premier League-titlen i næste sæson.