LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Lindgren

Manchester United opfordres til at hente gratis kroat

Den tidligere Manchester United-spiller Owen Hargreaves mener, at klubben bør overveje at hente Mario Mandzukic.
Manchester United sluttede sæsonen fantastisk af i Premier League og nåede helt op på en tredjeplads, hvilket betyder, at klubben igen er tilbage i Champions League. Den store klub har godt gang i genopbygningen af holdet, og i transfervinduet skal United forsøge at forstærke sig endnu mere.

Den tidligere Manchester United-spiller Owen Hargreaves har da også en klar opfordring til klubben om, hvor de skal forstærke sig henne.

- Defensivt er de et af de bedre hold i Premier League, men i forhold til at score mål, så er de et godt stykke efter Manchester City og Liverpool, fortæller Owen Hargreaves til BT Sport.

I den netop afsluttede sæson scorede United 66 mål, hvilket er 36 mål færre end lokalrivalerne fra Manchester City, som blev det mest scorende hold med 102 scoringer. Derfor har Hargreaves også nogle forslag til, hvem ‘De røde djævle’ skal hente.

- De kunne gå efter Mario Mandzukic på en fri transfer.

Mario Mandzukics kontrakt med Al Duhail blev ophævet i juli og derfor er den 34-årige angriber ganske gratis. Hargreaves mener dog, at klubben først skal hente Jadon Sancho i Dortmund, men næste signing kunne meget vel være den kroatiske målsluger.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder