Fodbold nyheder

Wilfried Zaha til salg for spotpris

Af Nicolai Christensen

Crystal Palace skulle angiveligt være klar til at lytte på bud omkring 250 mio. kroner. for deres ivorianske kantspiller Wilfried Zaha.

Article image
Ritzau-Scanpix

Ifølge det engelske medie, The Sun, så skulle Crystal Palace have sænket prisen på Wilfried Zaha markant, så han nu vil være til salg for 248 mio. kroner. Det er mere end halvdelen af den pris, som Crystal Palace krævede for Zaha sidste sommer, da han var til salg for omkring 578 mio. kroner. Specielt Arsenal og forhenværende manager Unai Emery var sidste sommer meget interesseret i at købe Zaha, men det var ifølge rygterne, som skræmte Arsenal væk. Nu er den pris så sat markant ned.

Om Arsenal stadig er interesserede i Zaha vides ikke, men med købet af Pepe og opblomstringen af Bukayo Saka og Gabriel Martinelli, så er det uvist, om de reelt set stadig har interesse i Zaha. Andre klubber som Chelsea og Manchester United har tidligere været interesserede i kantspilleren, men begge klubber ser heller ikke ud til at have brug for Crystal Palace-stjernen mere.

Wilfried Zaha havde problemer med at finde nettet i denne Premier League-sæson, da han kun formåede at score fire mål, som er hans laveste antal i fem sæsoner. De færre mål kunne godt spille en rolle i prisnedsætningen af ivorianeren.

Mere om Wilfried Zaha

Mere om Crystal P

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik