LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Maldini slår fast, at Zlatan har en rolle i Milan

Zlatan Ibrahimovic har ifølge AC Milans direktør Paolo Maldini fortsat en rolle i klubben.
Kunne kampen i går mellem AC Milan og Cagliari være Zlatan Ibrahimovic’ sidste af slagsen for AC Milan? Det virker bestemt ikke sådan, når man spørger klubbens direktør og koryfæ Paolo Maldini.

I den seneste uge har flere medier dog også påstået, at milaneserne og Zlatans agent Mino Raiola arbejder på at forlænge samarbejdet. Derfor kan svenskeren muligvis fortsætte med at score mål for Milan i den kommende sæson.

Til Sky Sport Italia fortalte Maldini forud for Milans 3-0-sejr over Cagliari i går, hvor 38-årige Zlatan både brændte straffespark og scorede et kanon-mål:

- Vi har bygget noget op i denne sæson, og det skal give kontinuitet. I næste sæson vil vi derfor forsøge at bygge videre på det, som vi allerede er i gang med. Med al ærlighed kan jeg sige, at Zlatan er en del af det projekt. Det bliver ikke nemme forhandlinger, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at han bliver. Vi har mange unge spillere, som kan udvikle sig eksponentielt med Zlatan ved deres side.

- Vi har her i klubben måske forskellige strategier til at opnå vores mål, men vores generelle vision, om hvad vi vil opnå, er den samme, ellers ville jeg ikke være her.

AC Milan og Zlatan slutter Serie A på en 6.-plads, som giver klubben deltagelse i Europa League i den kommende sæson, hvor de skal spille sig videre til gruppespillet via kvalifikationsrunderne. Zlatans scoring imod Cagliari var hans tiende i Serie A siden hans tilbagevenden til Milan i januar, hvilket gør ham til den ældste spiller i Serie A nogensinde til at opnå netop det i en enkelt sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder