LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Overraskende nyt om Højbjerg: Har Tottenham slet ikke budt endnu?

Der er ny udvikling i transfer-sagaen om den danske midtbaneslider.
Tottenham har længe lignet den næste klub for danske Pierre-Emile Højbjerg, men nu har Southamptons administrerende direktør været ude med overraskende nyt.

- Vi har for nylig modtaget nogle bud fra hold, der kommer fra den nederste halvdel af Premier League. Nogle ret gode bud, nogle, vi muligvis ville have været åbne over for, men lige nu har vi ikke modtaget bud fra de klubber, der lader til at være dem, alle snakker om på sociale medier, fortæller Martin Semmens til football.london.

Dermed lyder det som om, at Tottenham ikke har budt på den danske landsholdsspiller endnu, selvom det er den klub, som oftest bliver nævnt i forbindelse med Højbjergs næste klub.

- Pierre har altid sagt, han vil være professionel og arbejde hårdt hver eneste dag, og det har han gjort. Han træner, spiller og har været fantastisk. Men dertil har han hele tiden sagt, at hvis han får muligheden for det, vil han spille Champions League. Det har vi respekteret og ladet den dør stå åben, siger Semmens.

Tottenham, som skulle være Pierre-Emile Højbjergs ønskedestination, skal i næste sæson spille Europa League, eftersom klubben endte på Premier Leagues sjetteplads i den netop afsluttede sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder