Jagten på Europa for Tottenham og Everton
Everton skal forsøge at bryde otte år uden sejr over Tottenham.
Mandag aften bliver den sidste kamp i runde 33 spillet i Premier League. Opgøret står mellem Tottenham og Everton, som begge har muligheden for at rykke et skridt nærmere de europæiske pladser. De to klubber er lige nu placeret på henholdsvis 10.- og 11.-pladsen. Tottenham ligger nummer ti med 45 point, mens Everton ligger nummer elleve med 44 point.
Begge hold har derfor kraftigt brug for en sejr i aftenens opgør. Noget tyder dog på, at Tottenham har en lille historisk fordel. Everton har nemlig ikke vundet over Tottenham siden december 2012. Selvom historien taler mod Liverpool-klubben, så er Everton startet bedst af de to hold efter coronapausen, hvor det er blevet til syv point i tre kampe. Tottenham har blot fået fire point. London-klubben tabte da også senest 3-1 til Sheffield United.
Efter aftenens kamp resterer der kun fem kampe i sæsonen. kampprogrammet for de to mandskaber ser således ud:
Tottenhams resterende fem kampe:
Bournemouth (ude).
Arsenal (hjemme).
Newcastle (ude).
Leicester (hjemme).
Crystal Palace (ude).
Evertons resterende fem kampe:
Southampton (hjemme).
Wolverhampton (ude).
Aston Villa (hjemme).
Sheffield United (ude).
Bournemouth (hjemme).