Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Spanien: La Liga
FT
3 - 0
(2 - 0)
Atlético
Mallorca
Á. Morata (29), Á. Morata (45), Koke (79)
StillingReferat
Christian Bang Jensen

Målfalig Morata maste Mallorca

Alvaro Morata var i hopla, da Atlético Madrid på hjemmebane tog imod nedrykningstruede Mallorca. To mål blev det til for angriberen i sejren på 3-0.
Atlético Madrid er et af de hold i La liga, som er kommet bedst ud efter coronapausen. Fire sejre og to uafgjorte er det blevet til i de seks første kampe for ”Los Colchoneros,” og fredag aften hentede man endnu en sejr til samlingen. Med to scoringer i første halvleg var Alvaro Morata den afgørende faktor for, at Atletico Madrid kunne sende Mallorca hjem til ferieøen med et nederlag på 3-0.

Hvor hjemmeholdet har været godt kørende, er det den modsatte historie for Mallorca. I de seks runder efter genoptagelsen af sæsonen er det kun blevet til én sejr og fire point i alt, hvilket har sat øboerne under voldsomt pres. Oprykkerne havde inden indgangen til den 34. spillerunde fem point op til Celta Vigo på den rigtige side af nedrykningsstregen, men en sejr på 5-1 over netop Celta Vigo i tirsdags havde fået vinden og troen til at vende tilbage til den baleariske ø.

Missionen var derfor klar for Mallorca. Der skulle helst point med hjem fra hovedstaden, og derfor forsøgte man at lægge et højere pres på Atlético Madrid. Det fik dog ikke den ønskede effekt, og hjemmeholdet cruisede gennem kampen, hvor især portugisiske Joao Felix fik flere gode chancer i begyndelsen. Den 20-årige offensive spiller manglede dog den sidste skarphed, og han måtte endnu en gang forlade banen uden at score et mål. I 25 kampe har talentet ”kun” nettet seks gange og lavet én enkelt assist.

Hvor Joao Felix var uskarp, blev angrebsmakkeren Alvaro Morata i stedet den afgørende faktor i opgøret. I det 29. minut blev den spanske landsholdsspiller revet omkuld i straffesparksfeltet af Mallorcas serbiske forsvarsspiller Aleksandar Sedlar. Angriberen fik lov til selv at sparke straffesparket, men målmand Manolo Reina havde læst den tidligere Real Madrid, Juventus og Chelsea-angriber. Desværre for Mallorca-målmand blev, der, ligesom i opgøret mellem Atlético Madrid og FC Barcelona tirsdag aften, dømt omspark, fordi keeperen havde forladt stregen for tidligt. En dom, som på Tv-billederne, var svær at få øje på.

I slutningen af første halvleg drev Alvaro Morata igen gæk med Aleksandar Sedlar, der ikke kunne styre eller holde fast i angriberen. Fra tæt hold og uden de store problemer sendte Atleti-spidsen bolden i nettet efter et mesterligt oplæg fra anføren Koke, der havde drevet bolden ind i feltet og lagde en perfekt cut-back-aflevering tilbage til en fremadstormene Alvaro Morata.

I anden halvleg blev anføreren også målscorer, da Koke 10 minutter før tid samlede en løs chance op uden for Mallorcas felt og med et fladt afrettet skud, afgjorde kampen med sin tredje sæsonscoring.

”Los Colchoneros” er dermed otte point foran Villarreal på femtepladsen, hvilket betyder, at vi formentlig igen i næste sæson kan se Atlético Madrid i Champions League. Mallorca derimod kæmper stadig mod nedrykningsspøgelset, og torsdag i den kommende uge venter en skæbnekamp hjemme mod Levante.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER