Makienok og Dresden meget tæt på nedrykning
Dynamo Dresden er skal producere et mindre mirakel, hvis klubben skal overleve i 2. Bundesliga.
Dynamo Dresden er placeret allersidst i den tyske 2. Bundesliga. Klubben var torsdag aften i kamp mod midterholdet Holstein Kiel. Dresden havde danske Simon Makienok i startopstillingen, mens Makienoks landsmand Brian Hamalainen så hele kampen fra bænken.
Desværre for de to danskere endte det med et nederlag på 2-0, hvilket betyder, at Dresden forbliver på 28 point efter 32 kampe. Klubben får nu endnu sværere ved at overleve, da de har fem point op til Karlsruhe, der ligger på 16.-pladsen med kun to kampe igen. 16.-pladsen giver endda kun adgang til play-off-kampe mod tredjepladsen i 3. Liga, som er den tredjebedste tyske række.
Det ligner derfor et farvel til den andenbedste tyske række for de to danskere. Brian Hamalainen har i indeværende sæson spillet 18 kampe, mens den skadesplagede Simon Makienok blot har spillet otte kampe siden han kom til klubben i vinter. Makienok har dog formået at score tre mål på de otte kampe.