Læge vil kæmpe for tilhængere på Serie A-lægterne
Doktoren Gianni Nanni vil kæmpe for, at Serie A kan vende tilbage med tilskuere på tribunerne. Det samme vil Sandra Zampa fra sundhedsministeriet.
Den italienske doktor Gianni Nanni har en plan. Han vil have tilskuere på lægterne, når Serie A er skemalagt til at genoptage turneringen den 20. juni. Bologna-lægen, som er koordinator for Serie A-lægerne, mener, at de italienske stadions skal åbne sammen med resten af landet.
Til den italienske avis Corriere dello Sport har Nanni fortalt:
- Vi kan gå i biografen. Det vil være rigtigt, hvis vi også kan vende tilbage til tribunerne og se fodboldkampene.
I pinsen blev Sandra Zampa, som er undersekretær i det italienske sundhedsministerium, interviewet af radio-stationen Radio Punto Nouvo i forbindelse med det samme emne, og Zampa deler holdning med Nanni, og kalder Italien forgangsland i den verdensomspændende krise:
- Lad os vente på de nødvendige data og se, om vi kan få tilhængerne tilbage på tribunerne med visse sikkerhedsforanstaltninger. Emnet er ikke blevet adresseret endnu, CTS kæmper med mange forskellige situationer, men det sidste ord er politikernes.
- Det hele går meget bedre nu, og virussen virker mindre farlig, men vi må ikke sænke paraderne. Italien har kæmpet bravt, og har været et forgangsland for andre europæiske nationer ved at vise vejen. Lad os fortsætte med at bevæge os ned af håbets allé og genåbne de forskellige stadions for tilhængerne. Jeg vil stille spørgmålet. Jeg vil være talskvinden for det her.