Nahuel Guzman får Messi-klausul i sin kontrakt
Den argentinske målmand Nahuel Guzman har fået en konkrakt, som gør det muligt for ham at blive genforenet med Messi i én bestemt klub.
Tigres-målmanden Nahuel Guzman har fået lavet en kontrakt, hvor det er muligt for ham at skifte til den argentinske klub Newells Old Boys uden videre, hvis Messi vælger at skifte til denne klub. Begge spillere har en fælles fortid i klubben, hvor de spillede som børn. Derudover har de også begge optrådt for Argentinas landshold.
Ifølge TV2 har den argentinske målmand udtalt sig om klausulen til Sky Sport:
- Da jeg foreslog dem det, sagde de ja. Den eneste måde, de (Old Boys red.) kan få lov at låne mig på, er, hvis Messi kommer tilbage, også selvom jeg skulle have seks måneder tilbage af min kontrakt.