LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Inter forsøgte at hente Messi: Penge er ikke alt

Den tidligere Inter-sportsdirektør Marco Branca løfter sløret for, at Inter i 2008 forsøgte at hente Lionel Messi til Milano.
Der har i den seneste tid svirret rygter om, at 32-årige Lionel Messi er på blokken i Inter. Det er dog ikke første gang, at ”I Nerazzurri” i så fald forsøger at få fingrene i den argentinske troldmand.

Marco Branca, som var sportsdirektør i Inter fra 2003 til 2014, har løftet sløret for, at Inter allerede i 2008 forsøgte at lokke klubmanden Lionel Messi væk fra FC Barcelona.

- Ja, vi gik efter ham, men ”Leo” ville ikke forlade Barcelona, udtaler Marco Branca ifølge Goal.com.

- Han var meget taknemmelig overfor klubben. Penge kommer ikke altid i første række.

Selvom det ikke lykkedes for Branca at få fingrene i Messi, så gjorde spillere såsom Diego Milito, Samuel Eto’o og Wesley Sneijder deres indtog på San Siro, mens Branca var sportsdirektør i Inter.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder