Fodbold nyheder

Everton-midt: Vi glæder os til de sidste ni kampe

Af Simon Lindgren

Everton-spilleren Gylfi Sigurdsson håber på, at holdet kan slutte sæsonen godt af.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der er ikke blevet spillet fodbold i England siden midten af marts. I Premier League arbejdes der lige nu på at finde en måde, hvorpå der igen kan spilles fodbold forsvarligt. Everton-spilleren Gylfi Sigurdsson er ret ærgerlig over timingen af nedlukningen.


- Det kom ikke på det bedste tidspunkt, fortæller Gylfi Sigurdsson til Sky Sports.

I december 2019 ansatte Everton nemlig Carlo Ancelotti som ny manager i klubben. Med Premier Leagues tætpakkede juleprogram var der ikke meget tid på træningsbanen for den nye manager. Italieneren nåede kun at være i spidsen i få måneder inden nedlukningen. Everton-mandskabet var da også først lige begyndt at forstå den nye managers taktiske tanker. Til trods for den turbulente tid, så glæder Gylfi Sigurdsson sig til den resterende del af ligaen.

- Den nye manager havde kun været der i kort tid, og vi var lige begyndt at vænne os til, hvad han ville have. Vi glæder os til de sidste ni kampe i sæsonen, fortæller Sigurdsson.

Everton er lige nu placeret som nummer 12 i ligaen med 37 point efter 29 kampe.
Den kreative midtbanespiller håber derfor på, at sæsonen bliver genoptaget, så han sammen med sine holdkammerater kan få sat et solidt aftryk på sæsonen

- Forhåbentlig kan vi vende tilbage til træningen og slutte virkelig stærkt af.

Gylfi Sigurdsson har blot lavet et enkelt Premier League-mål i indeværende sæson.

Mere om Gylfi Sigurðsson

Mere om Everton

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE