LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Lindgren

Tidligere Bayern-træner advarer mod Sané-køb

Jupp Heynckes mener ikke, at Leroy Sané er en topspiller.
Bayern München har været ganske suveræne i den tyske Bundesliga i flere sæsoner i træk. Det er derfor heller ikke underligt, at de vil hente en af de helt store tyske spillere til klubben. Rygterne om, at Bayern München vil have fingrene i Manchester City’s Leroy Sané har stået på i lang tid. Før sin grumme knæskade var Leroy Sané angiveligt vurderet til at koste i omegnen af 600 millioner kroner. Bayerns tidligere træner Jupp Heynckes mener dog ikke, at den 24-årige tysker helt oppe på niveau med de allerbedste.

- Jeg synes endnu ikke, at han er brudt igennem som en absolut topspiller, fortæller Jupp Heynckes til den tyske avis Welt.

75-årige Heynckes mener da heller ikke, at den unge kantspiller er de mange penge værd.

- Jeg kan også ærligt fortælle, at jeg ikke synes, at prisen kan retfærdiggøres, siger Heynckes.

Leroy Sané kom til Manchester City i 2016 fra tyske Schalke 04.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder