Fodbold nyheder

Manchester City har øjnene rettet mod Italien

Af Christian Bang Jensen

følge flere italienske medier har engelske Manchester City rettet blikket mod det nordlige Italien for forstærkninger.

Article image
Ritzau-Scanpix

Ifølge lørdagens udgave af Tuttosport har Manchester City rettet øjnene mod Italien, og intet mindre end tre Inter-spillere er i den engelske kikkert. De tre spillere, som Pep Guardiola har udset sig, er angriberen Lautaro Martinez og forsvarsduoen Milan Skriniar og Alessandro Bastoni.

Argentinske Lautaro Martinez har været stærkt knyttet til Barcelona i de sidste par måneder, men nu siger rygterne, at både Manchester City og Chelsea vil være med i kapløbet om den 22-årige angriber.

Det engelske mandskab vil også styrke forsvaret og her passer den 25-årige slovak Milan Skriniar perfekt ind. Ifølge Tuttosport skal der dog et stort tilbud til, for at slovakken forlader Inter. Forsvarsstyrmanden har spillet 32 kampe i denne sæson og er vurderet til 450 millioner kroner.

Pep Guardiolas øjne hviler ifølge Tuttosport og Calciomercato dog mest på den blot 20-årige Alessandro Bastoni. Italieneren, der har fået sin fodboldopdragelse i Atalanta, kom til Inter i 2017 og har senest været udlånt til Parma. I denne sæson har Alessandro Bastoni dog vist sit talent hos Inter, og han skal ifølge de italienske medier diskutere en fornyelse af kontrakten med Inter til sommer.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik