Liverpool kan glippe længe ventet mesterskab
Premier League er i øjeblikket suspenderet, og der er uenighed om hvad der skal ske fremadrettet.
Liverpool er kun to sejre fra at sikre klubbens første mesterskab i 30 år, og champagneflaskerne er derfor lagt på køl, så den store fest kan bryde ud.
Der er dog andre klubber i ligaen der mener, at ligaen bør suspenderes permanent, og at man bør starte op næste år uden at have kronet en mester i indeværende sæson.
En af klubcheferne fra en anden topklub har udtalt, hvordan han mener, sæsonen skal afvikles.
- Du starter bare (Premier League, red.) igen, og der er få tabere, Liverpool ganske vidst, udtaler han til Liverpool Echo.
Han mener endvidere, at der er langt vigtigere spørgsmål oppe at vende for tiden, end hvem der ender som engelske mestre.
- Det er virkelig ligegyldigt. I verdenshistorien vil dette blive husket som en ekstremt udfordrende tid. Der er plads til fodbold og underholdning, men det er i en tid, hvor der ikke er problemer, og der ikke er nogle alvorlige trusler der skal håndteres.