Fodbold nyheder

Omdiskuteret spiller er klar til blive hos Manchester United

Af Anders Niklassen

Paul Pogba lignede en færdig mand i Manchester United, men franskmanden overvejer angiveligt at blive hos United, ifølge Daily Mail.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den franske verdensmester Paul Pogba har ikke spillet en kamp for Manchester United siden d. 26 december og franskmanden begyndte mere og mere at ligne en færdig mand hos 'The Red Devils'. Noget kan dog tyde på, at den franske midtbanespiller, er kommet på andre tanker og ønsker at blive hos Manchester United. Pogba har til sommer kun ét år tilbage af sin kontrakt hos United, men Daily Mail erfarer at franskmanden, er parat til at blive på Old Trafford og forlænge sin kontrakt.

Pogba har været positivt overrasket over sit holds seneste præstationer, og specielt hvis United formår at kvalificere sig til næste års Champions League, har haft en stor betydning for franskmandens beslutning om det næste skridt i sin karriere. Derudover har Manchester Uniteds nyindkøb, Bruno Fernandens, imponeret franskmanden og han ser gode muligheder for et spændende partnerskab med portugiseren.

Der er dog mange på Old Trafford, der længe havde regnet med Pogba ville skifte til sommer, selvom den franske midtbanespiller aldrig selv har udtalt et ønske om et skifte. Det har dog været en del kontroverser mellem Pogba’s agent, Mino Raiola, og Manchester United som Indkast.dk tidligere har skrevet om. Daily Mail skriver endvidere, at Pogba allerede tjener i omegnen af 2,6 millioner kr. om ugen og en mulig kontraktforlængelse vil ende ud i lønstigning til 3,5 millioner om ugen.

Paul Pogba har, som tidligere skrevet, været skadet i længere tid, men franskmanden har trænet med holdet denne uge og er muligvis klar til at komme i action på torsdag, når United skal møde LASK Linz i Europa League.

Mere om Paul Pogba

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik