Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Spanien: La Liga
FT
2 - 0
(0 - 0)
Real Madrid
Barcelona
V. Júnior (71), M. Díaz (90)
Torsten Brix

Optakt: Real Madrid – Barcelona

Verdens største fodboldkamp har fået yderligere et krydderi… nemlig et spansk mesterskab.
Kommentar
Blot to points forspring har Barcelona til Real Madrid inden søndagens ”El Clasico”, så der er dømt mesterskabskamp kl. 21, men der er også tale om to meget afbudsramte mandskaber.

Real Madrid er blandt andet uden deres helt store talisman Eden Hazard. Fraværet af Hazard, gør, at der kommer endnu mere pres på formstærke Karim Mostafe Benzema. Franskmanden har spillet 31 ”El Clasico” og har faktisk lavet ni mål samt otte assists.

Barcelonas store offensive problemer har åbnet for, at danske Martin Braithwaite kunne skifte til det catalonske storhold, men han kommer ikke til at starte kampen – trods en god debut – mener La Liga-eksperten Morten Glinvad, som siger til Ekstra Bladet:

– Jeg kan slet ikke forestille mig, at han starter inde, han er så ny. Det ville overraske mig voldsomt. Ej, det er fuldstændig utænkeligt, at han starter inde. Den præstation mod Eibar har øget troen på, at han nok skal komme ind og gøre noget fornuftigt i anden halvleg under El Clasico.

Ifølge den store sportsavis i Barcelona – Mundo Deportivo – vil Braithwaite dog starte. Avisen har lavet en forventet startopstilling med en Barcelona-opstilling i en noget overraskende 4-4-2-formation med en diamant på midtbanen, Lionel Messi som den offensive midtbane og hvor de to angribere skulle være Griezmann… samt danske Braithwaite. Meget spændende om det kommer til at ske, men det ligner spilletid til Braithwaite.

Barcelona har ikke tabt et ”El Clasico” siden april 2016, men måske skal det ske denne gang, hvor catalonierne er taget til hovedstaden med flere skader i den lidt tynde trup.


Skader og karantæne
For Real Madrid er Asensio og Hazard skadede, mens Modric er tvivlsom starter. Barcelona er også ramt, da Suarez, Dembele, Alba og Roberto er ude.


Forventede startopstillinger
Real Madrid: Courtois: Carvajal, Varane, Ramos, Mendy; Modrić/Valverde, Casemiro, Kroos, Isco; Vinicius Jr., Benzema

Barcelona: Ter Stegen: Junior, Piqué, Lenglet, Semedo; Arthur, Busquets, De Jong: Messi, Griezmann, Fati/Braithwaite


Kampens profil
Real Madrid-fansene må hade Lionel Messi. Den lille argentiner har spillet 40 El Clasico, og pudsigt nok har Messi været med i 40 mål imod Real Madrid. Hans nuværende form må gøre, at Real Madrid frygter Barcelona-talismanden, som meget vel kan blive kampens profil.


Kampens resultat
Real Madrid kan ikke tåle et nederlag, hvilket vil give Barcelonas fem points forspring. Omvendt vil Barcelona sikkert være meget tilfreds med et point på udebane imod Real Madrid. Kunne kampen ikke slutte 1-1?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER