Fodbold nyheder

Zola:
Kepa skal være stærkere mentalt

Af Obaida El-Itr

Hvis Chelsea-målmanden Kepa Arrizabalaga skal vinde sin plads tilbage, skal han blandt andet blive mentalt stærkere, mener Gianfranco Zola.

Article image

Kepa Arrizabalaga blev i kampen mod Leicester den 1. februar henvist til bænken, og spanieren har siden mistet sin plads til argentinske Willy Caballero. Det er sket efter flere sløsede og usikre præstationer for London-mandskabet.

Chelsea-legende og tidligere assistenttræner, Gianfranco Zola, giver et bud på, hvordan den spanske keeper kan vinde sin plads i buret tilbage.

- Han har en fremragende evne til at spille med fødderne, hvilket er en af de mest efterspurgte kvaliteter i dag, da mange hold ønsker at spille. Han har gode reflekser, og han er stærk, siger Zola til Goal.com.

- Dog mener jeg, at han skal forbedre sig på to områder. For det første skal han yde bedre støtte til defensiven, når bolden skal cleares, og derudover skal han blive stærkere mentalt.

- Jeg sætter stor pris på Kepa. Han modtager mange flere afslutninger i denne sæson, og det har haft en påvirkning. Ifølge mig er han stadig en af de bedste målmænd.

Det bliver spændene at se, hvem Chelsea-manageren Frank Lampard vælger i morgen til den vigtige Champions League-kamp mod Bayern Munchen.

Mere om Kepa

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik