LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Rüdiger: Racismen har vundet

Chelsea-forsvareren Antonio Rüdiger mener, at racismen har vundet, fordi der ikke er fundet beviser for, at han blev udsat for racisme i kampen mod Tottenham den 22. december.
Spillet blev stoppet i Chelseas 2-0-sejr over Tottenham i december, da Chelseas tyske midterstopper gjorde opmærksom på, at han hørte abelyde fra tilskuerrækkerne. Den 6. januar meldte ”Spurs” ud, at politiet havde udtømt alle muligheder for at bekræfte eller afvise Chelsea-forsvarerens påstande.

Tottenham offentliggjorde desuden i januar, at klubben fuldt ud støttede Rüdiger i hans måde at håndtere situationen på. Chelsea ydede også deres spiller total og utvetydig opbakning. Stamford Bridge-klubben understregede også, at manglen på beviser ikke betyder, at hændelsen ikke fandt sted. Episodens hovedperson mener, at gerningsmændene, som ellers kunne se frem til livsvarige karantæner fra stadion, i sidste ende har vundet, fordi de frit kan vende tilbage til stadion.

- De bliver aldrig straffet. I sidste ende er jeg syndebukken, udtaler Antonio Rüdiger ifølge BBC.

- Jeg giver ikke op. Jeg bliver ved med at bruge min stemme, men i denne forbindelse er jeg alene. Racismen har vundet. Gerningsmændene kan altid komme tilbage til stadion, hvilket understreger, at disse mennesker har vundet. Det er en katastrofe.

- Jeg blev far sidste torsdag, og man begynder at tænke, at samfundet ikke er kommet langt nok til at kunne bekæmpe racisme, så mine børn vil efter al sandsynlighed også lide. Hvis der ikke er noget, der ændrer sig. Hvis børnene ikke får god uddannelse og opdragelse, så kommer vi til at tabe.

Det var en uge siden, at Antonio Rüdiger var vendt tilbage fra en langvarig skade, da han var i aktion på Tottenhams nye stadion i december. Den 26-årige tysker har spillet samtlige minutter i Premier League siden den famøse kamp mod Tottenham i december. Rüdiger kom til Chelsea efter et år i AS Roma i sommeren 2017.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder