Torsten Brix

Overraskende redningsmand i Atletico

Angel Correa - og det nye Atletico Madrid…
I sommer skrev Indkast.dk i disse linjer i artiklen - Det nye Atletico Madrid, at den lille argentiner – Angel Correa – nok ville blive solgt af den spanske hovedstadsklub. Det blev Correa ikke, hvilket har vist sig at være en god ide, da han har været meget formstærk på et ustabilt Atletico-hold i denne sæson.

I weekendens hjemmesejr over Granada scorede Correa igen, og han har i den grad været med til at styrke offensiven, hvor han faktisk er den spiller, der – med Morata - har været med i flest mål. Se blot her:


Correa
Mål: 6
Assists: 6
I alt: 12


Morata
Mål: 10
Assists: 2
I alt: 12


Joao Felix
Mål: 4
Assists: 2
I alt: 6


Koke
Mål: 2
Assists: 3
I alt: 5


Diego Costa
Mål: 2
Assists: 3
I alt: 5


Lodi
Mål: 1
Assists: 3
I alt: 4


Trippier
Mål: 0
Assists: 4
I alt: 4

Mod Granada var Morata, Costa og Felix skadede, så for tiden er der i den grad brug for den 24-årige Correa. Ikke mindst med tanke på, at Valencia venter i La Liga og herefter Liverpool i Champions League.

Atletico Madrid er trods Correa-målet, som var det eneste i kampen, hele 13 point efter topholdet Real Madrid.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER