Fodbold nyheder

Officielt:
Tottenham henter stor profil i Æresdivisionen

Af Christian Kern Hansen

Tottenham har på deres officielle hjemmeside offentliggjort købet af den 22-årige PSV-profil Steven Bergwijn.

Article image
Ritzau-Scanpix

I går blev det endelig officielt, at Tottenham havde solgt det danske stjernefrø Christian Eriksen til Milano-klubben Inter. Til at kompensere for tabet af Christian Eriksen har klubben i dag meddelt, at man har hentet PSV-kantspilleren Steven Bergvwijn, der i en alder af blot 22 allerede er noteret for et hav af kampe i den bedste hollandske række. Spilleren er blevet belønnet med en kontrakt gældende frem til 2025, og klubben har meddelt omverdenen, at den lovende kantspiller kommer til at overtage Christian Eriksens nummer 23.

Steven Bergwijn har spillet 149 kampe for den hollandske storklub og kantspilleren der også kan varetage angriberrollen, har birdraget med 31 mål, samt lagt op til 41 scoringer i den rødhvide PSV-trøje. Steven Berwijn har med PSV opnået hele tre hollandske mesterskaber, samt en enkel triumf i den hollandske pokalturnering, og ikke nok med, at den hollandske kantspiller har imponeret i Æresdivisionen, så er han også på baggrund af hans gode præstationer blevet belønnet med ni kampe på Hollands A-landshold.

Tottenham har i øjeblikket stjerneangriberen Harry Kane siddende ude med en skade, og det forventes ikke, at den engelske landsholdsspiler inden for de kommende måneder kommer til at vende tilbage til grønsværen. Steven Bergwijn der som før nævnt kan spille angriberpositionen, kan derfor blive en del af den erstatning Tottenham formentlig ønsker at finde uden for truppen.









Mere om Steven Bergwijn

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik