Officielt: AaB-profil til FCK
Mikkel Kaufmann fortsætter i hovedstaden… til sommer.
I de sidste dage har der været rygter, der har sendt AaB-angriberen Mikkel Kaufmann til FCK, og nu er handlen gået igennem – eller rettere – skiftet sker først til sommer. AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum udtaler:
- Det var på ingen måde vores plan, at Mikkel Kaufmann skulle sælges nu, men efter FC Københavns henvendelse har der været ført konstruktive forhandlinger parterne imellem, og efterhånden nåede vi et sted, hvor der for AaB’s bedste ikke længere var fornuft i at sige nej.
- Naturligvis er vi kede af allerede til sommer at skulle tage afsked med Mikkel, men i et større perspektiv må vi betragte et salg af denne kaliber som en styrkelse af vores klub, så vi fremdeles kan bevæge os fremad såvel på som uden for banen, siger Thomas Bælum i en pressemeddelelse hvori hovedpersonen siger:
- Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg for få dage siden ikke havde tænkt tanken, at jeg skulle væk fra AaB til sommer, men da jeg blev forelagt, at klubberne var i forhandling, så valgte jeg også at indgå i en dialog og i sidste ende sige ja, og jeg er glad for, at AaB som klub får belønning for at have troet på mig og vist mig tillid. Med skiftet kommer jeg til at tage næste step i min karriere, og det glæder jeg mig selvfølgelig til.
Mikkel Kaufmann har lavet otte mål for AaB.