Fodbold nyheder

Tuchel:
Vi har brug for Kurzawa

Af Obaida El-Itr

Paris Saint-Germains træner, Thomas Tuchel, insisterer på, at han har brug for Lavyin Kurzawa.

Article image

Arsenal er defensivt hårdt ramt på skadesfronten, og derfor har Arsenal-manageren, Mikel Arteta, været på udkig efter backs til den skrøbelige defensiv. Layvin Kurzawa har været stærkt rygtet til London-klubben, men nu ser det ud til, at Arteta og co. skal vende blikket mod andre alternativer.

Ifølge Goal.com udtalte Thomas Tuchel, at han regner med den franske venstreback.

- Jeg har ikke snakket med Layvin eller andre om et skifte i januar. Layvin er nummer to bag Juan Bernat på venstreback-positionen. Vi har brug for ham, og han spiller i morgen mod Lorient. Han har spillet godt den seneste tid, sagde Tuchel til journalisterne.

PSG’s tyske træner afviser ikke endegyldigt, at et skifte kan komme på tale, men det bliver i hvert fald ikke let for Arsenal at hente franskmanden, hvis han er tiltænkt en rolle i PSG.

Mere om Layvin Kurzawa

Mere om Paris SG

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik