Belgier månedens bedste i Serie A
Cagliaris belgiske profil Radja Nainggolan er blevet kåret som månedens Serie A-spiller.
I sommerens transfervindue sendte Serie A-klubben Inter den belgiske midtbanespiller Radja Nainggolan til Cagliari på lån. Cagliari var klubben, der i sin tid hentede belgieren til Serie A i første omgang. Sardinerne hentede ham i Piacenza i januar 2010.
Inter sendte 31-årige Nainggolan afsted til Cagliari efter blot en sæson hos Milano-klubben. Siden afgangen fra top-klubben er belgieren igen blomstret op, og har vidst kritikkerne, hvorfor milaneserne hentede ham i Roma for næsten 300 mio. kroner plus Nicolo Zaniolo.
Cagliari og Nainggolan indtager noget overraskende Serie A’s fjerdeplads, der giver Champions League-adgang, efter 13 spillerunder. Øboerne har ikke tabt, siden Inter vandt på øen den 1. september. Midtbanespilleren selv har bidraget med tre scoringer og tre oplæg i ti Serie A-optrædener i indeværende sæson.