Fodbold nyheder

Avis:
Griezmann er ude af drift

Af Tobias Mølgaard Sørensen

Spilleglæden har ikke været til stede for den nye Barcelona-stjerne Antoine Griezmann i denne sæson, hvor målene og de vilde afleveringer er mindsket.

Article image

I lørdagens kamp mod Celta Vigo, lykkedes det kun Barcelonas franske verdensmester at aflevere bolden 21 gange til sine medspillere på 73 minutter. Landsmanden Ousmane Dembélé spillede 20 minutter mindre, men han nåede alligevel at aflevere bolden 43 gange til sine medspillere og var generelt mere synlig i opgøret.

Det er spanske fodboldmedie MARCA, der har studeret tallene om Griezmanns sæsonstart, og det er skræmmende, hvor meget han er faldet taget i betragtning af de seneste sæsoner hos Atlético Madrid.

Sidste år på det her tidspunkt af sæsonen havde han lavet 595 pasninger, hvor det kun er 529 i Barcelona-trøjen. Han er faldet mere ud af kampene og har en tendens til at forblive usynlig på banen, indtil han lader sig udskifte.

Han har scoret fire mål i denne sæson, hvor han i sidste sæson havde seks scoringer på dette tidspunkt af La Liga.

Den franske angriber har tid til at tænke over sine præstationer i den igangværende landsholdspause, inden store opgør venter mod blandt andre Dortmund, Atlético Madrid, Inter og Real Madrid.

Mere om Antoine Griezmann

Mere om Barcelona

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik