Kevin De Bruyne afslører: Jeg elsker at spille på Anfield
De Bruyne fortæller, at han nyder atmosfæren på Anfield.
I morgen, søndag, mødes Liverpool og Manchester City på Anfield i en af Premier Leagues største kampe denne sæson, og denne kamp glæder Kevin De Bruyne sig til. Det fortæller han i et interview med Sky Sports. De Bruyne nyder atmosfæren på Liverpools stadion, selvom hele stadion håber, at det går dårligt for ham og hans hold.
- Hvis du er en person, der vil kæmpe med om titler og vinde dem, er det de her kampe, du gerne vil spille. Jeg kan virkelig godt lide Anfield. Jeg elsker at folk er efter dig, laver larm – det er det, fodbold handler om.
For nylig er der blevet introduceret en masse nye ting i fodbold, men jeg elsker stadig, hvordan tingene var i gamle dage – folk der råber, og forsøger at få deres hold fremad. Det er noget jeg lærte i Tyskland, fordi fansene er virkelig bag deres hold.
- Hjemmebanespillerne får nok lidt mere ud af det (atmosfæren på Anfield), men selv hvis det er imod dig, er du på toppen, og spiller på dit bedste niveau. Det er det, du gerne vil. Du kæmper hele dit liv for at være her. Du lærer at sætte pris på det, når du har arbejdet på at nå hertil, siden du var et lille barn, fortalte De Bruyne til Sky Sports.