LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Sigh Lund Andersen

Toni Kroos om ny ung Madrid midtbanespiller: Jeg elsker ham

Federico Valverde har været en vigtig spiller for Real Madrid i denne sæson.
Inden den nuværende sæson begyndte, var der adskillige rygter om, at Real Madrid var på udkig efter en ny midtbanespiller. Her blev blandt andet Paul Pogba og danske Christian Eriksen nævnt, men Real Madrid endte med ikke at hente nogen, og det var måske for det bedste. I hvert fald har Federico Valverde været meget imponerende for Real Madrid i denne sæson – en konstatering som hans holdkammerat Toni Kroos er enig i.

- Han har været fantastisk. Han er inde i en god periode. Når jeg snakker om Rodrygo, og siger, at han er meget klar, synes jeg Fede har været det siden dag et. Han kæmper, og han hjælper en del i forsvaret. Han mister ikke bolde, og han er meget god på bolden. Jeg elsker virkelig denne spiller, sagde Kroos til Evening Standard.

- At spille her er ikke nemt, men at spille som han gør, i den alder han har, det betyder, at han har masser af kvalitet, og jeg er rimelig sikker på, at han går en stor fremtid i møde. Jeg synes, at han hjælper holdet meget i øjeblikket. Jeg elsker virkelig at spille med ham, men jeg elsker også at spille med Luka (Modric, red.), fortsatte Kroos.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder