Sancho ude med lårskade
Borussia Dortmund besejrede i går Inter med 3-2 i Champions League, men ikke alt var fantastisk da slutfløjtet havde lydt.
Borussia Dortmund spillede i går en glimrende anden halvleg, hvor man fuldstændig kørte italienske Inter over. En anden halvleg den engelske kantspiller, Jadon Sancho havde en stor medvirken i, men efter 82 minutters spil i gårsdagens nøglekamp måtte Dortmund-stjernen lade sig udskifte med en skade. Den skade er i dag blevet diagnosticeret, og den tyske klub melder på sin hjemmeside, at man efter undersøgelser onsdag kan konkludere, at englænderen har pådraget sig en lårskade. På hjemmesiden skriver klubben også, at man endnu ikke er sikker på om den engelske profil kommer til at sidde ude mod Bayern München i weekenden.
Jadon Sancho er en af de helt store talenter i tysk fodbold, og regnes som værende en af fremtidens frontfigurer på det engelske landshold. Dortmund-stjernen har allerede leveret kontinuerlige stærke præstationer, og allerede blevet en særdeles vigtig brik i Ruhr-klubbens håb om et potentielt mesterskab. Et mesterskab der ikke har fundet vej til den gule den af Ruhr-distriktet siden 2012, hvor storklubben vandt mesterskabet for andet år i træk.
Jadon Sancho er blot 19 år gammel, men har allerede masser erfaring fra en spillemæssig stærk tysk liga. Englænderen har spillet 70 kampe, og er noteret for 18 mål samt hele 31 assist.