LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
FT
3 - 2
(0 - 2)
Dortmund
Inter
A. Hakimi (51), J. Brandt (64), A. Hakimi (77)
L. Martínez (5), M. Vecino (40)
Christian Kern Hansen

Hakimi opløste Inter-defensiv

Dortmund leverede et vaskeægte comeback i dagens opgør mod Inter.
Der var i dag stormøde i gruppe F, da Borussia Dortmund hjemme tog imod italienske Inter. Inter vandt det første møde mellem de to hold for to uger siden, da de hjemme på San Siro besejrede tyskerne med 2-0. Begge hold var inden dagens møde noteret for fire point, og der var derfor lagt op til en spændende aften i den tyske heksekedel.

Dortmund satte sig på spillet fra kampens start og prøvede så vidt muligt at diktere kampens forløb, men allerede efter fem minutter gik det galt for Ruhr-klubben. Lautaro Martínez blev sendt i dybden, og den argentinske Inter-angriber svigtede ikke italienerne. Med et kræftfuldt spark kunne den hurtige angriber bringe Inter i front, og der gik et mindre chok igennem Signal Iduna Park. Dortmund fortsatte med at være mest i boldbesiddelse og prøvede ihærdigt at åbne det kompakte Inter-forsvar.

Efter 17 minutter fik Götze en stor mulighed for at bringe Borussia Dortmund på 1-1, men en god redning fra Inters målmand, Samir Handanovic afværgede et sådant udfald. På returen fik Dortmund, backen, Nico Schulz muligheden for at heade returen ind, men tyskeren kunne ikke præstere den fornødne præcision i sit hovedstød.

Selvom det var tyskerne der var mest på bolden i første halvleg, var der chancer i begge ender. Brozovic havde efter 21 minutter en stor mulighed, men kroaten kunne ikke omsætte den store mulighed i feltet til en yderligere føring. Efter 40 minutter kom italienerne yderligere i front efter et fantastisk opspil. Lautaro Martinez lavede en fantastisk diagonal aflevering til Inters kantspiller, Antonio Candreva der sendt bolden skrot tilbage til Inters midtbanespiller, Matias Vecino. Vecino eksekverede det flotte opspil med en scoring med en velplaceret afslutning over i det lange hjørne. 2-0 til Inter. Inter kunne dermed gå til pause med et særdeles fornuftigt resultat efter en første halvleg, hvor Inter var skarpest i felterne.

Dortmund kom stormende ud til anden halvleg, og det var tydeligt at se, at tyskerne havde fået en opsang af den schweiziske træner. Allerede efter 51 minutter fik man udbytte af det hårde pres, da Hazard sendte Götze i dybden i feltet, der lagde den videre ind til Hakimi, der havde fundet vej til den centrale del af feltet. Efter en mindre overbevisende afslutning endte bolden dog i netmaskerne, og tyskerne var nu for alvor tilbage i opgøret.

Der stod nærmest Dortmund på alle spillets facetter i anden halvleg, hvor italienerne havde svært ved at håndtere Borussia Dormund´s agressive pres. Efter 64 minutter bragte Dortmund balance i regnskabet, da Inter efter et indkast uprovokeret smed bolden i Dortmund´s fødder. Julian Brandt kom fri af Inter-forsvaret og lagde afdæmpet bolden over i det fjerneste hjørne fra en lettere udfordret vinkel.

Dortmund kunne nu for alvor ane de tre point ude i periferien, og man fortsatte med at presse italienerne til det yderste. Efter 77 minutter spillede Hakimi bandespil med Jadon Sancho og sparkede sikkert bolden ind til stillingen 3-2. Dortmund havde nu vendt kampen fuldstændig på hovedet.

Efter Dortmund´s føring kom Inter meget naturligt mere i boldbesiddelse, og skabte enkelte farlige situationer. Sensi var i det 89.minut særdeles tæt på at udligne, men en svag afslutning var ikke nok til at passere Dortmund´s schweiziske kepper, Roman Bürki. Dortmund kunne dermed løbe ned til fansene der gennem hele kampen havde pisket spillerne til sejr. Med dagens sejr forbliver Borussia Dortmund på gruppens andenplads, dog nu med tre point ned til dagens modstander.

Borussia Dortmund - Inter 3-2 (0-1)
0-1: Lautaro Martinéz: (5)
0-2: Matias Vecino: (40)
1-2: Achraf Hakimi: (51)
2-2: Julian Brandt: (64)
3-2: Achraf Hakimi: (77)




LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder