Fodbold nyheder

Tysklands ti mand besejrede Estland

Af Christian Kern Hansen

Tyskland var her til aften på besøg i Tallinn, hvor gruppens bundprop ventede. Estland havde blot fået et point i de første seks kampe.

Article image

Tyskland var et presset mandskab før dagens kamp, da konkurrenterne i gruppen, Holland, tidligere på aftenen besejrede Hviderusland med 2-1 på udebane. Tyskerne var derfor nødsaget til at besejre Estland, hvis ønsket om en førsteplads skulle bibeholdes.

Tyskerne startede også kampen fornuftigt, hvor man forventeligt satte sig på spillet, men efter 13 minutter var der bekymrende udtryk at spore blandt tyskerne. Emre Can fik efter 13 minutter bolden nede omkring feltet, og efter en mislykket vending var en estisk spiller klar til at erobre bolden. Den estiske spiller kom først på bolden, og Emre Can kom for sent i tacklingen. Det resulterede i et direkte rødt kort, og tyskerne var nu reduceret til ti mand.

Tyskerne formåede dog at komme sig over det pludselige røde kort til Emre Can, og satte sig igen på spillet. Tyskerne havde dog til tider svært ved at skabe de helt store muligheder, eftersom Estland stod defensivt eksemplarisk organiseret, og lod ikke meget plads være tilovers til Tyskland.

Estlands eneste reelle våben i kampen var omstillinger, og det var særdeles minimalt hvad Estland kom frem til i løbet af kampen. Tyskerne formåede ikke at omsætte spilovertaget til mål, og kunne gå til pause med et 0-0 resultat.

Tyskerne kom godt ud til anden halvleg, og efter 51 minutter sendte den tyske midtbanespiller, Ilkay Gündogan, bolden ind bag Sergei Lepmets. Et skud der blev afrettet af Marco Reus, men det var Ilkay Gündogan der blev noteret for scoringen.

Herfra stod der Tyskland på decideret alt, og blot seks minutter efter, udbyggede tyskerne føringen. Gündogan blev spillet fri af Marco Reus på kanten af feltet, og Gündogans skud blev rettet af den estiske stopper, Karol Mets, der blev noteret for et selvmål.

Tyskland var ikke færdige med at udbygge føringen, og efter 71 minutter scorede indskiftede Timo Werner kampens sidste mål. Tyskland vandt med 3-0, og er lige nu a` point med Holland i gruppe C.

Estland- Tyskland: 0-3 (0-1)
0-1: Ilkay Gündogan: (51)
0-2: Karol Mets (selvmål): (57)
0-3: Timo Werner: (71)


Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik