AC Milan ude efter Javi Martinez
Milano-klubben skulle ifølge det italienske medie, Calciomercato, være interesseret i Bayern München-midtbanespilleren, Javi Martinez.
AC Milan har i denne uge fået ny træner i form af Stefano Pioli, og det lader til, at træneren allerede er fokuseret på det kommende transfervindue.
Ifølge det italienske medie, Calciomercato, er den italienske storklub ude efter den spanske midtbanespiller, Javi Martinez, der siden 2012 har optrådt for FC Bayern München. Den spanske midtbanespiller har haft problemer med at finde sin plads på Bayern-holdet i denne sæson, og dette kan italienerne muligvis drage fordel af.
Calciomarcato beretter om, at spanieren angiveligt skulle forlade tyskerne til januar, og et skifte til AC Milan kunne meget vel være under opsejling.
Det italienske medie tilfører til rygtet, at det ventes, at midtbanespilleren koster mellem 15 og 20 millioner Euro. Denne pris vil potentielt falde, hvis spanieren ikke formår at få flere optrædener i Bundesligaen.