Solskjær om Lukaku og Sanchez-salg
Efter gårsdagens Europa League-kamp mellem Manchester United og Astana udtalte Ole Gunnar Solskjær sig om salget af Lukaku og Sanchez.
I går slog Manchester United i Europa League-gruppespillets første kamp Astana på egen bane. Den unge talentfulde offensiv-spiller Mason Greenwood blev match-vinder med sit første mål for United i en gældende kamp.
I sommervinduet sendte Premier League-klubben de to stjerne-spillere Romelu Lukaku og Alexis Sanchez til italienske Inter, og i et interview efter kampen blev manageren bedt om at forholde sig til, at de to ikke er i England mere:
- For mig var det den rigtige beslutning. Det er fordi, at jeg tror, at klubben og Mason vil nyde godt af det i denne sæson. Han har ikke spillet meget for os endnu, men han skal nok få sine minutter og hans udvikling vil fortsætte.