LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tobias Tange

Journalist: Mbappé stiller PSG tre krav

Formation, position og straffesparkshierarki er de tre ting, som Mbappé stiller krav til.
Hvor meget skal man gøre for at holde sine stjernespillere glade?

Det er et spørgsmål, som PSG-præsidenten, Nasser Al-Khelaifi, nok kommer til at stille sig selv de næste dage. Hvis ikke han allerede har gjort det. For siden uddelingen af prisen som bedste spiller i Ligue-1 sidste sæson, har der været rygter om en af stjernerne fra Paris. Nemlig Mbappé. Den unge franskmand startede et væld af rygter, da han udtalte sig tvivlsomt om fremtiden på Parc des Princes. Men nu er han ifølge journalisten, Duncan Castles, kommet med tre konkrete krav til de franske mestre.

- Mbappé føler, at han er blevet mere vigtig end Neymar på banen, siger Castle i The Transfer Window Podcast og fortsætter.

- Han vil have en garanti for, at han skal spille som den centrale angriber foran Edinson Cavani og Neymar. Han vil have den position for sig selv.

Det er dog kun det første af de tre krav. Også taktikken skal gerne ændres, så den passer den unge komet.

- Han vil tage straffespark. Han var tæt på at vinde Den gyldne støvle sidste sæson, men han føler, at han havde vundet, hvis han sparkede straffespark. Han vil også have PSG's formation til at skifte. Han vil spille som 9'er i en 4-4-2, som var den position han spillede, da han brød igennem i Monaco.

Mbappé har bare fortsat med at tryllebinde fodboldverdenen efter han skiftede til PSG i 2017. Siden da er det blevet til 60 scoringer i 87 kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder