Alexander Nübel - Den næste Neuer?
Af Jakob Hansen

Ritzau-Scanpix |
Alexander Nübel fik ganske vidst ikke sin fodboldopvækst i Schalke, men blev hentet til klubben fra Paderborn i 2015. Nübel fik sin første kamp for Schalke i sæsonen 2015/2016 i en alder af blot 19 år, men måtte vente til 17/18-sæsonen inden han igen fik chancen, da han endnu engang fik én kamp. I den indeværende sæson har den nu 22-årige målmand stået fire kampe i Bundesligaen, to kampe i Champions League samt en kamp i den tyske pokal.
Selvom Alexander Nübel fortsat må betegnes som andetvalg på målmandspositionen i Schalke efter den rutinerede Ralf Fährmann, så er der store forventninger til ham i Tyskland. I Paderborn blev den tyske U21-landsholds-keeper kaldt Manual, fordi han på mange måder minder om den tyske landsholdsmålmand. Manual Neuer fik også sporadiske kampe i Schalke-trøjen, inden han i sæsonen 06/07 spillede sig til en fast plads på holdet.
Neuer indkasserede dengang fire mål i hans første seks Bundesliga-kampe, hvilket er præcis samme antal som Nübel har indkasseret i hans første seks Bundesliga-optrædener. En anden årsag til sammenligningen er i det åbne spil, hvor Nübel er rigtig god med fødderne. Indtil han blev U14 spiller var han faktisk markspiller, hvor han både gjorde sig som angriber og midtbanespiller.
Alexander Nübel har ligesom Neuer også størrelsen med sig, og de to måler præcis samme højde, da de begge er 1,93 høje. Den unge målmand bliver rost af hans trænere på klub og ungdomslandshold, mens hans konkurrent på målmandsposten i Schalke Ralf Fährmann har udtalt, at Nübel er et af de største målmandstalenter Tyskland nogensinde har set.
Der går nok ikke længe inden vi ser Alexander Nübel som førstvalget i Schalke 04. Om han kan leve op til sammenligningen med Manual Neuer, må tiden så vise.
Profil:
Alexander Nübel
Alder: 22 (30/9-1996)
Højde: 1,93
Klub: Schalke 04
Nationalitet: Tyskland