LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Selvmål i første “Harry Pain-kamp”

Tottenham startede med London-opgør i første kamp uden Harry Kane.
Den nyhed, der i den forgangne uge har fyldt mest i de engelske aviser, har handlet om skaden til Tottenham-angriberen Harry Kane. Søndag aften skulle Tottenham så spille deres første kamp efter skaden til landsholdsangriberen.

Til mødet imod Fulham startede Fernando Llorente i stedet for Kane som central angriber i Tottenhams 3-4-2-1-formation, og den spanske angriber fik en mareridtsstart som afløser. For efter blot et kvarters spil sendte Llorente bolden i eget net, så nok et selvmål i en Fulham-kamp.

Det var jo Fulham, der i sidste spillerunde tabte 1-2 til Burnley på trods af, at Burnley ikke havde haft et eneste skud indenfor målrammen. Fulham lavede nemlig to selvmål – så man kan sige, at Fulhams seneste tre mål er selvmål og dermed har været mest farlige på dette.

Et andet våben, som Fulham var farlige på imod Tottenham, var nyindkøbet Ryan Babel, der lige er skiftet fra Besiktas. Han havde et godt hovedstødsforsøg og truede flere gange Hugo Lloris-målet ligesom de to andre Fuham-angribere – Andre Schürrle og Aleksandar Mitrovic.

I den anden ende ramte Danny Rose overliggeren, efter Dele Alli havde udlignet. Allis mål kom efter en meget præcis aflevering af Christian Eriksen, så danskeren var med til at sætte sit præg på ”Harry Pain-gate”. Men hovedpersonen var dog Fernando Llorente, der mod slutningen af kampen misbrugte en gigantiske mulighed, da han ikke kunne ramme målet på trods af, at han stod 2-3 meter derfra.

Så de kommende dage vil aviserne nok engang være fyldt med historier om ”Harry Pain” – ikke mindst fordi, at Deli Alli også blev skadet imod Fulham… Udover skaderne vil der sikkert også blive skrevet meget om Harry Winks, der langt inde i overtiden blev matchvinderen med målet til 2-1.



Fulham – Tottenham: 1-2 (1-0)
1-0: Fernando Llorente (17, selvmål)
1-1: Deli Alli (51)
1-2: Harry Winks (93)
Dommer: Craig Dawson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder