Er Lionel Messi gået kold?
Stig Tøfting sender hård kritik imod talismanen fra Argentina.
- … til gengæld ligner Messi en spiller, der allerede er gået kold fra start. Han udstrålede slet ingen glæde, og han lignede ikke en, der troede på sig selv, da han skulle tage det straffespark, han brændte mod Island.
Sådan siger fodboldeksperten Stig Tøfting i dagens udgave af Ekstra Bladet efter Argentina – og Lionel Messi – blot fik ét point imod lilleputnationen Island. Dette sender sorte skyer over Messi, slår ”Tøffe” fast:
– Skal han op på siden af manden med cigaren oppe på tribunen (Diego Maradona, red.), så skal han føre sit hold til et verdensmesterskab. Ellers indhenter han ham ikke.