George Weah – Præsident/King George
I Liberia blev den bedste fodboldspiller fra Afrika født, nemlig George Weah… nu skal han være præsident i det hårdtprøvede land.
Som aktiv fodboldspiller opnåede George Weah at spille for store klubber som Monaco, PSG, Milan og Chelsea, men det var ikke nok for den nu 51-årige afrikaner. I de sidste tolv år har han forsøgt at blive præsident i hjemlandet Liberia, og det lykkedes, da han i juledagene slog den mangeårige vicepræsident Joseph Boakai – ganske sikkert endda.
Måske at vælgerne ønskede at prøve noget nyt – for landet trænger også til noget forandring. I mange år har Liberia været hærget af borgerkrig, og i de senere år har de været ramt af den forfærdelige Ebola-virus. Så Weah træder ned i en politisk hvepserede, og op til valget sagde Weah i en af sine politiske taler:
- Jeg ved godt, at mange mennesker spørger, hvorfor en tidligere professionel fodboldspiller ønsker at blive præsident, men der er ingen, der spørger en advokat eller forretningsmand om det samme. Jeg vil være præsident, fordi det er den måde, at jeg kan gøre mest for mit folk.
Den tidligere modtager af Nobels fredspris og politiske modstander til Weah – Ellen Johnson Sirleaf – har været en af den tidligere fodboldsspillers største kritikere. Weah aner simpelthen ikke nok om økonomi og løsninger på de mange sociale problemer i landet, mener Sirleaf. I forhold til Weahs manglende uddannelse har hovedpersonen selv slået fast, at han er opvokset i et af de allerfattigste områder af Monrovia, og det i sig selv var en voldsom uddannelse.
Arsene Wenger faldt og formede talentet
George Weahs talent blevet opdaget af den nuværende Arsenal-manager Arsène Wenger, der hentede ham til Monaco fra Tonnerre de Yaounde i Cameroun. I løbet af de fire år i Monaco gjorde Wenger ham til den spiller, han blev, mener hovedpersonen selv. Wenger hjalp ham med tilvænningen til europæisk fodbold med respekt for sin baggrund - noget som franskmanden også har haft succes med i Arsenal med Emmanuel Eboué og Kolo Touré, som er kommet til London fra fattige kår, som rige vesteuropæere overhovedet ikke kan sætte sig ind i.
Noget af det samme har Weah oplevet, efter han blev opfostret af sin bedstemor. Hun døde lige efter hans klubskiftet til AC Milan og oplevede dermed ikke, at den fysisk stærke angriber efter kun ét år i Milano blev kåret til verdens bedste spiller i 1995, og i samme sæson blev han for tredje gang udnævnt til bedste afrikanske spiller. Forinden var han i 1992 blevet solgt til Paris Saint Germain, hvor han i 1993 lavede hele 14 mål og var med til at vinde pokalturneringen. Efter endnu en pokalsejr og et mesterskab flyttede han til den italienske storklub i maj 1995.
Startede en skalle en politisk karriere?
På trods af den enorme succes var Weah nervøs for den forværrede situation i sit hjemland, hvor borgerkrigen rasede. Dette var måske medvirkede til, at han i en Champions League-kamp mod FC Porto nikkede Jorge Costa en skalle og brækkede hans næse – efter forsvarsspilleren havde sparket ham og var kommet med racistiske udtryk mod Weah. Det gav et halv års karantæne, som angriberen valgte at bruge på at fremme fodbolden i Liberia. Derudover blev han FN-ambassadør og forsøgte at få børnene til at glemme den krig, der var ved at ødelægge hans hjemland.
Men det var ikke de eneste problemer, som han måtte slås med, for knæene på Oppong - som hans rigtige navn er – gjorde, at han ikke kunne spille ret mange kampe for AC Milan. Derfor blev han i år 2000 udlånt til Chelsea, hvor han var med til at vinde FA cuppen. Herefter kom han til Manchester City, hvor det kun blev til syv kampe, inden han vendte tilbage til Frankrig, nærmere bestemt Marseille. Det blev ikke til mere end et år i den franske klub, og efter et forgæves forsøg på at få Liberia med til VM blev han lokket til at afslutte karrieren for Al Jazira i de forenede Arabiske Emirater.
Herefter sluttede en glorværdig karriere på fodboldbanen, men hans brændende ønske om at hjælpe Liberia gjorde, at han i 2005 opstillede som præsident, hvilket ville kunne gøre, at det ikke kun var på fodboldbanen, at han blev kaldt ”King George”.
Tolv år senere lykkedes det – måske fordi Weah er fremtidens håb for de mange unge mennesker i Liberia. Over 60% af befolkningen er under 30 år, og de elsker fodboldikonet, som nu går fra at være ”King George” til ”Præsident George”.