LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jesper Krogshave

Goretzka spillede med hovedskade

Selvom Leon Goretzka kastede op i halvlegen, spillede tyskeren næsten 90 minutter, da Schalke blev slået ud i Europa League.
Efter en grim kollision med Ajax' målmand Andre Onana, spillede Schalkes Leon Goretzka videre i det samlede nederlag til hollænderne. Uheldet skete sidst i første halvleg, og ifølge The Sun kastede den tyske midtbanespiller op i pausen.

Desuden tilbragte Goretzka det meste af pausen med klubbens lægestab, og det forlyder nu, at tyskeren har pådraget sig en hjernerystelse og en brækket kæbe. Alligevel formåede tyskeren at score mod Ajax i anden halvleg. Med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid blev Goretzka skiftet ud til fordel for Johannes Geis.

Dette sætter lægestaben i Schalke i et dårligt lys, blandt andet skriver en tysk sportsjournalist ved navn Stefan Bienkowski på Twitter, at Goretzka ikke skulle have spillet videre med de skader, og at der kan komme et efterspil i sagen. Efter kampen blev midtbanespilleren kørt på hospitalet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder