Mor: Jeg kommer til at spille meget
Tidligere i dag kunne Indkast.dk berette, at Emre Mor skifter til Dortmund, og den lille tekniker tror på egne muligheder for spilletid.
Emre Mor er sprængfyldt med selvtillid ovenpå sit skifte til den tyske storklub Borussia Dortmund. Han er samtidig glad for skiftet, og han mener, der er gode muligheder for at fremvise talentet i det tyske.
- Der er mange grunde. Jeg tror, det er det bedste skridt for mig. Jeg tror, at jeg kommer til at spille meget, og træneren elsker mig meget. Jeg tror ikke, der er nogen, der ville sige nej til Dortmund, fortæller Emre Mor til bvbtotal.de, og han fortsætter ganske kort:
- Mit mål er at spille så mange kampe som muligt. Jeg er stadig ung, og så skal vi vinde så mange kampe som muligt.
Emre Mor har underskrevet en femårig kontrakt med den tyske storklub. Han nåede at spille 13 kampe for FC Nordsjælland i den netop overstået sæson.