Dybala: Nej til Real Madrid
Den argentinske skarpretter har ifølge italiensk medie takket nej til et megabud fra Real Madrid.
Paulo Dybala skiftede forud for denne sæson Sicilien og Palermo ud med Norditalien og Torino, hvor de italienske giganter fra Juventus har hjemme.
Efter en skidt start fik Juve for alvor gang i sagerne, og endte med at løbe alle de andre hold over ende, hvilket sikrede dem mesterskabet endnu en gang. En af stjernerne var den argentinske angriber, der scorede 19 mål i Serie A, og hans form foran mål har skabt stor interesse i Real Madrid.
Interesse fra Kongeklubben skulle være så stor, at de, ifølge Tuttosport, har afgivet et megabud på Dybala med en værdi på potentielt 520-595 millioner kroner. Mediet skriver dog, at hverken Dybala eller Juventus har været interesseret, og at de derfor har afvist det massive bud fra den spanske hovedstadsklub.
Paulo Dybala er tidligere blevet beskrevet som en mulig afløser for selveste Lionel Messi i FC Barcelona, når hans karriere er ved vejs ende.