LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Alt om SønderjyskE - OB

Klubberne mødes for 30. gang i Superliga-regi denne aften. Haderslev-klubben har taget ni sejre hidtil, syv opgør er endt uden vinder, mens OB står noteret for 13 sejre.
Generelt
· SønderjyskE er ubesejret i klubbernes seneste seks indbyrdes opgør, og led senest nederlag til fynboerne d. 21. oktober 2013, da OB vandt med hele 5-1 i Haderslev.

· Ydermere har SJE besejret OB i sæsonens to første opgør, og kan for første gang i klubbens historie sejre i alle tre sæsonmøder mod fynboerne. SønderjyskE har allerede gjort rent bord i duellerne mod EfB, FCN og Hobro IK i denne sæson.

· Kampen ender næppe uafgjort hvis man skal tro statistikken. Således har SønderjyskE kun oplevet én pointdeling på Sydbank Park i år (2-2 mod AGF i april), ligesom OB blot har spillet til x én gang i sæsonen på fremmed græs (1-1 i Randers i oktober).


SønderjyskE
· Marc Dal Hende har fået netmaskerne til at blafre i sine tre seneste optrædender for SJE. Skulle den omskolede back komme på tavlen igen denne aften, vil det være en tangering af klubrekorden, hvor kun Eyjolfur Hedinsson og Mads Bro Hansen tidligere har prøvet at score i fire ligakampe i streg.

· Marc Dal Hende var holdkammerat med Lasse Nielsen i FC Vestsjælland i 2013/14, ligesom Francis Dickoh og Izunna Uzochuckwu delte omklædningsrum i FC Midtjylland i fjor.

· 10 gange er Janus Drachmann blevet præsenteret for det gule kort i sæsonen – delt flest sammen med William Kvist (FCK) og Riza Durmisi (BIF). Det er allerede klubrekord hvad angår flest advarsler i en specifik sæson i Haderslev (Niels Lodberg modtog ni advarsler i både 2012/13 og 2014/15).


OB
· Kent Nielsen står foran sin kamp nr. 350 som Superligatræner denne aften (11 med AGF, 116 med AC Horsens, 38 med BIF, 154 med AaB og hidtil 30 med OB). Statistikken lyder på fem sejre, tre uafgjorte og fem nederlag i de foregående 13 besøg i Haderslev for Kent Nielsen.

· OB står noteret for 149 nederlag på fremmed græs i Superligaen, og kan med nederlag denne aften blive det blot tredje mandskab med 150 udebanenederlag i landets bedste række (SIF 158 og AGF 187).

· Hallgrimur Jonasson spillede fra 2011 til 2014 96 SL-kampe og scorede fem mål for netop SønderjyskE.

· Rasmus Falk topper assistslisten i Superligaen med AaBs Nicolaj Thomsen og FCKs Ludwig Augustinsson. Alle har de fundet en holdkammerat til scoring ni gange indtil nu. Tilbage i 2009/10 stod den nuværende SJE-spiller Johan Absalonsen for ni assist i OB-trøjen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder